Anders Møller og Søren Genefke
Ud ad en tangent
God og dårlig smag kan SAGTENS diskuteres. Og det gør vennerne Anders Møller og Søren Genefke i denne podcast, hvor de vender historier, strøtanker, ideer og holdninger til den musik de elsker at snakke om.
Husk at besøge podcastens hjemmeside og støtte skaberen: udadadentangent.podbean.com
Forfatter
Anders Møller og Søren Genefke
Kategori
Podcastens hjemmeside
Seneste episode
25. okt. 2026
Hvor kan du lytte?
Podcasts i appen Replaio Radio Kommer snartPodcasts kommer snart til appen. Installer nu, og vær den første til at se en helt ny tilgang til podcasts
Episoder
Musikquiz - vol.3 26.02.2025 31:44
Hvad hedder Bon Jovi's restaurant? Hvem har fået flest Danish Music Awards? Hvorfor forlod Blink 182's forsanger bandet? Gæt selv med når Anders tester Sørens musikviden.
Tilbage til en fuser: Bruce Springsteen - "Human Touch" & "Lucky Town" 13.02.2025 29:51
Degraderede “Bossen” sig selv til “Mellemlederen” med dobbeltudgivelsen “Human Touch” og “Lucky Town” fra 1992? Eller er der overset sprængkraft i de to udskældte albums?
Tilbage til en fuser: Lou Reed & Metallica - "Lulu" 29.01.2025 34:42
Verdens største metalband mødte i 2011 New Yorker avantgardens Grumpy Old Man på dette album, som er hadet af både Metallicas og Lou Reeds egne fans. Lars Ulrich har altid påstået at eftertiden vil forstå pladen. Er vi nået dertil?
Tilbage til en fuser: David Bowie - "Never Let Me Down" 15.01.2025 29:37
Overproduceret, overfladisk og manglende fokus. Dommen har altid været hård over David Bowies album "Never Let Me Down" fra 1987. Men er pladen i virkeligheden en overset 80'er-perle?
Tilbage til en fuser: Guns N' Roses - "Chinese Democracy" 04.12.2024 29:06
Næsten 15 år skulle der gå før Guns N' Roses frontmand Axl Rose fulgte de to succesplader "Use your Illusions" op. Brugte han årene til at pakke et ordentlig nytårsbatteri af et album, eller var krudtet blevet vådt i mellemtiden?
Tilbage til en fuser: U2 - "Songs of Innocence" 06.11.2024 34:56
I 2014 gjorde Apple og U2 sig rasende upopulære da de besluttede at stopfodre 500 millioner iTunes-brugere med albummet "Songs of Innocence". Men gemmer der sig i virkeligheden en god plade bag den anmassende udgivelse? Vi går tilbage og kigger efter.
Tour riders - Det ska' jeg da ha'! 24.10.2024 48:40
I dette afsnit dykker Søren og Anders ned i de krav, kunstnere stiller til backstageforholdene når de er på turné; alt fra særlige mayonnaisemærker og kassevis af smøger til specifikke ønsker til temperatur. Er det rockstjernesnykker, eller bare en undskyldning for at rage til sig?
Breaking the Law - musikere med plettet straffeattest 11.09.2024 44:33
Fra smårapserier til kidnapning, tortur og manddrab. I dette afsnit undersøger Søren og Anders anklager og domfældelser mod berømte musikere. Eftersæt mistænkte!
Kunstnernavne - Når dit borgelige navn klinger hult 28.08.2024 59:13
I dette afsnit kigger Keef Renegade og A. J. Cannon dybt i kunstnernes dåbsattester, og undersøger hvorfor nogle musikere skifter deres borgelige navn ud med et kunstnernavn.
Musikere bag masker - Anonymitet eller alter ego? 03.07.2024 37:01
Hvorfor vælger nogle musikere at optræde med maske på? I dette afsnit undersøger Søren og Anders anonymiteten, mystikken og friheden i maskeringen.
Musikkens løgnehistorier - det stof myter er gjort af 05.06.2024 1:07:52
I dette afsnit afdækker - og kategoriserer - Søren og Anders det væld af overdrivelser, halve sandheder og sejlivede rygter, som altid har klæbet til kendte musikere.
One hit wonders - En sværm af døgnfluer 23.05.2024 57:45
Dette afsnit handler om de kunsterne som laver en sang, der bliver et internationalt hit - og aldrig gentager successen. Få også opskriften på at skrive dit eget hit, der hurtigt blusser op og efterfølgende går i glemmebogen.
Musikquiz - vol. 2 08.05.2024 37:58
Så skal der quizzes! Gæt med, når Søren tester Anders' musikviden igennem 15 hæsblæsende spørgsmål i alt fra lyden af alternative instrumenter, tossede bandnavne og guitarister på aktive vulkaner.
Musikquiz - vol. 1 25.04.2024 32:49
Så skal der quizzes! Gæt selv med når Anders tester Sørens musikviden med 15 spørgsmål om alt fra manglende legemsdele, Michael Jacksons guitarsolo'er og albumnavne hvor der indgår tal.
Live albums - som at være der selv? 11.04.2024 43:08
Hvad er live-albums egentlig for en størrelse? Autentiske, historiske dokumenter, eller en fest som du ikke var med til? Er der overhovedet liv i live-albums i dag?
Soundtracks - Baggrundsmusik og musikalske hovedroller 14.03.2024 52:56
I dette afsnit snakker Søren og Anders om den musik, der hænger uløseligt sammen med film og tv.
Debutalbums - godt begyndt... 21.02.2024 57:36
Den første gang er måske ikke helt fantastisk... men den er ofte mindeværdig. I dette afsnit snakker Søren og Anders om episke begyndelser og amatøragtige prøveballoner.
Strandet - Outtakes 31.01.2024 41:30
Søren og Anders gennemgår nogle af de plader der efter laaaaange overvejelser ikke endte blandt de 10 plader, som de skal have med på en øde ø.
Strandet - Jethro Tull, "Thick as a Brick" 24.01.2024 24:28
Søren 10. plade inspirerede ham til at købe en tværfløjte. Den er udgivet 3 år før Søren blev født, men hvorfor skal en så relativ gammel plade med i Sørens samling? Og er det egentlig cirkusmusik?
Strandet - Guns N' Roses, "Appetite For Destruction" 17.01.2024 29:42
Anders 10. plade lærte ham at ryge og drikke. Lyt med, når han både drømmer sig tilbage til knallertfræs og hvidvinsbranderter, og dybdeanalyserer én af historiens største "Don't give a shit" rockplader.
Strandet - Kiss, ”Rock and Roll Over” 03.01.2024 22:46
Sørens 9. plade handler i virkeligheden lige så meget om bandets historie som musikken. Ikke desto mindre er det det band som har påvirket ham allermest, og som han betragter som sin udvidede familie. Velkommen til en historie om tilrettede sandheder, ansigtsmaling og MASSER af merchandise.
Strandet - PJ Harvey, ”To Bring You My Love” 27.12.2023 17:26
På Anders' 9. plade bevæger os ind i et mørke af længsel, inderlighed, mord, sex og religion sunget, hvisket og skreget ud af Polly Jean Harvey. Og så får vi slået fast, at ordentlig amerikansk blues rock skal spilles af englændere.
Strandet - Atomic Swing, ”A Car Crash in the Blue” 20.12.2023 14:05
Sørens 8. plade er svensk 90'er rock med tråde til både 60'erne og 70'erne. Og ikke nok med det, den kan også få ham ud på dansgulvet.
Strandet - Mark Lanegan, ”The Winding Sheet” 13.12.2023 18:38
Anders' 8. plade er en alkohol- og nikotintung omgang akustisk folk-grunge. Et enkelt (cover)nummer på pladen har en særlig historie...
Julestue - bjældeklang på repeat 11.12.2023 44:20
Kalenderlyset er tændt, der er gløgg i glasset og vi lytter nærmere til julenumre. Både de klassikere vi hører igen år efter år, og de mange, som er gledet ud i den kollektive glemsel. Velkommen til Ud ad en tangents julestue.
Lignende podcasts
Replaio er ikke podcastudgiver; programmernes navne, coverbilleder og lyd tilhører deres ophavsmænd og distribueres via offentlige RSS-feeds.