Socialt Indblik

”Den frihed, jeg havde forestillet mig, var der bare overhovedet ikke.” Da Sara forlod sin voldelige kæreste, troede hun, at alt ville blive anderledes. At hun kunne begynde forfra – uden frygt, kontrol og regler. Men volden fortsatte, bare i nye former. Han truede med at tage børnene, holdt øje med hendes hus og lod hende aldrig helt i fred. Samtidig begyndte Saras krop at reagere. Hun mærkede ur...

”I dag kalder vi næsten alt for traume. Men vi har brug for at kende forskel på belastning, stress og egentlige traumer – ellers mister vi forståelsen af, hvad der virkelig rammer et menneske,” siger psykolog og forfatter Susan Hart. I PERSPEKTIV fortæller hun om sin bog Traumeforståelse og forklarer, hvad et traume egentlig er – og hvorfor det handler mindre om hændelsen og mere om relationerne o...

”Jeg tror, at vi har svært ved at erkende, at det samfund, vi har bygget i bedste mening, faktisk slider helt vildt på børn og unges trivsel.” Sådan siger Dea Seidenfaden, der netop har udgivet bogen Mysteriet om unges mistrivsel . Dea Seidenfaden, der er uddannet psykolog og forperson for Dansk Psykologforening, fortæller om sin nye bog, der afmystificerer, hvorfor vi ser flere og flere børn og u...

”Jeg siger ikke, det er nemt at lave et fællesskab, hvor der er plads til alle. Men det er jo det, der er øvelsen. Og det er ikke en nem øvelse. Men hvis vi peger ud, at det er nogens skyld, så synes jeg, vi starter et lidt uheldigt sted.”  Anne-Mette Sohn Jensen insisterer på, at fællesskabet kan rumme alle. Men det kræver en tung pædagogiske værktøjskasse, at vi som voksne tager ansvar, og at vi...

”Radikalisering sker jo oftest for de mennesker, som er sårbare på den ene eller den anden måde. Og der er mange måder, man kan gøre os sårbare på. En stor del af det er jo ensomhed og at blive skubbet uden for fællesskabet.”  Det fortæller Kristian Lundø Laursen, der er overlevende fra terrorangrebet på Utøya i Norge, hvor Anders Behring Breivik den 22. juli 2011 skød og dræbte en række deltagere...

For Victoria Holsting begyndte selvskaden, da hun gik i 9. klasse og var på en sommerhustur med vennerne. Hun var i en karrusel af kaotiske følelser, og med et glasskår skar hun spontant et snit i benet.  Da blodet fra snittet løb, strømmede en stærk følelse af ro gennem hende. Hun mærkede roen et par minutter. Så tog skammen over. Fuld af skyld og skam skjulte hun i flere år selvskaden, som blev...

Som 25-årig brød Majken Svendsen sammen en dag under en forelæsning. Hun blev indlagt på psykiatrisk skadestue, og de næste otte år levede hun en tilværelse i zigzag ind og ud af psykiatrien. Seks forskellige forkerte diagnoser fik hun stillet, før en psykolog endelig virkelig så hende og stillede den rette diagnose, autisme.  I en samtale med journalist Anne Anthon Andersen fortalte Majken Svends...

”Traumebingo var et ord, jeg opfandt, mens jeg gik på Den Danske Filmskole, hvor vi jo grinede meget af, at man altid fik at vide: ’write, what you know’. Men det lå meget tykt mellem linjerne, at det var meget bedre, hvis det var en tragisk lidelseshistorie, end hvis du havde haft et, i situationstegn, almindeligt liv. Så når man kiggede ud over forsamlingen, og der var jeg ikke den eneste, så va...

”Jeg vil gerne have en kærlig skole. Så er der nogen, der er ved at sluge deres egen tunge over, at jeg bruger det ord omkring skolen, men jeg mener det faktisk.”   Det sagde Henrik Vestergaard Stokholm, da han hos Socialt Indblik på Folkemødet talte med skoleforsker Louise Klinge om omsorg og omsorgsetik. De talte om, hvad omsorg kan, både når børn mærker den fra andre, og når de selv får mulighe...

”Jeg har altid haft en ret stor retfærdighedssans. Jeg har haft øje på uretfærdighed, og det er noget af det, min forskning har handlet enormt meget om. Men hvorfor det har det, er jo først gået op for mig lidt senere. Og det handler jo nok om, at jeg selv har oplevet en masse former for uretfærdighed.” ' Det siger handicapforsker og nu også digter Emil Falster, der på Folkemødet fortalte om sin n...

”Når vi er tyndhudede, så er intet detaljer. Så tolker vi på alt. Så det er vigtigt, at lederen rækker ud, er opmærksom på, hvad der skete og udviser nysgerrighed omkring, hvad der skete.”   Det fortæller Rikke Høgsted, der er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi. Rikke Høgsted har mange års erfaring som krisepsykolog, leder, underviser og konsulent i mentale risikoe...

”Jeg synes det er så skammeligt. Fordi vi har brug for dem. De er superdygtige. Og så synes jeg nogle gange, at det virker, som om de nærmest skal løbe et halvmaraton, hver gang de er på vagt. Og det bliver jo slidsomt. Det synes jeg, at man skal have respekt for. Det håber jeg virkelig denne her film kan belyse.”  Det fortæller Tanja Løtzsch Petersen, der selv er tidligere medarbejder i hjemmeple...

”Problemet ved, at man som det første tænker: ”Vi skal have professionel hjælp, så personen skal hen til en krisepsykolog,” er, at vi tager personen ud af fællesskabet og isolerer personenhelt væk fra gruppen.”  Det fortæller krisepsykolog Rikke Høgsted om i dette andet afsnit af vores lille miniserie om krisehåndtering.   Rikke Høgsted er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastnings...

Er man mærket for livet, hvis man oplever en voldsom krise privat eller i jobbet? Hvis man oplever vold, overgreb, dødsfald eller kronisk sygdom?   Nej, siger Rikke Høgsted, der er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi. Rikke Høgsted har en mange års erfaring som krisepsykolog, leder, underviser og konsulent i mentale risikoerhverv. Og så er hun forfatter til flere bø...

”Jeg er jo sådan en indadvendt type, selvom folk nægter at tro på det. Jeg lader op ved at være alene. Og i dag, så ved jeg ikke, om jeg vil få en diagnose, men jeg vil være ret presset over, at jeg aldrig havde fred på noget tidspunkt,” siger Henrik Vestergaard Stokholm, der er gymnasierektor og forfatter til bogen ” Det er ikke de unge, den er gal med, det er samfundet – en rektors opråb ”.  Han...

Hvorfor går du ikke bare?  Sådan lyder spørgsmålet til voldsramte kvinder ofte. Men det er ikke altid, at volden stopper, bare fordi kvinden går. Og ofte spiller retssystemet en afgørende rolle for, at volden fortsætter efter bruddet.   Det fortæller den norske professor i sociologi Margunn Bjørnholt. Hun efterlyser større viden om, hvad vold er. For alt for ofte lytter systemet mere til voldsudøv...

Børn har ret til at blive hørt og set som selvstændige individer.   Det har været Marie Møller Christensens mantra, siden hun for 28 år siden startede som pædagog på kvindekrisecenteret Kvindehjemmet. Dengang blev børnene mest af alt anskuet som vedhæng til deres mødre. I dag har de stemme og rettigheder – og plads til at udtrykke deres tanker.   ”På det tidspunkt var det lidt sådan, at hvis man s...

”Hvis vi snakker om en 14-årig pige, som har kæmpet i årevis og bare ikke trives, og hun hører den her debat om diagnoser ... Hun vil jo ikke have en autismediagnose. Også selvom man kan sidde både forældre og fagprofessionelle og være enige om, at det er den vej, vi skal, hvis vi skal have fat om den dybe angst, hun har lige nu.”  Sådan fortæller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille...

”Måske var de kommet ud i deres egen lejlighed og havde følt, at nu havde de alle muligheder, og så kunne de ikke rejse sig fra sofaen. De blev ramt af træthed og handlingslammelse og kunne ikke forstå hvorfor. Konsekvenserne af volden stopper ikke, når man flytter i egen bolig.” Sådan siger Ane Ljungdahl, der er socialrådgiver på Kvindehjemmet, der er Danmarks største kvindekrisecenter. Sammen me...

”I medierne har man en tilbøjelighed til at lave en portrættering af mennesker med handicap i nogle stereotype billeder. Der ville vi faktisk gerne have en helt anden tilgang. Hvis man kun er til stede i mediebilledet og bliver portrætteret på den der lidt stereotype måde, så bliver vi jo ved med at reproducere en bestemt forestilling om, hvad et handicap er, og hvordan et menneske med et handicap...

Hver anden tirsdag mødes en flok børn og unge, der er vokset op med vold, i en børnegruppe hos Kvindehjemmet. Fælles for børnene er, at de er vokset op med vold i familien, og nogle af børnene har boet med deres mor på krisecenter.   I børnegruppen er der plads til at vende store spørgsmål som angsten for at komme til at ligne sin far, spejle sig i hinanden og grine sammen. Nogle af børnene har væ...

Fællesskabet kan være vejen til både læring og trivsel. Men det kan også være et redskab til eksklusion og mobning.   Det taler skole- og antimobbeforsker Helle Rabøl Hansen om i en podcastsamtale med vært Anne Søgaard, der er pædagog og forfatter til bogen Vensomhed. De giver deres bud på, hvordan skolen kan arbejde med at skabe fællesskaber, der inkluderer alle elever uanset, hvad de kommer med....

Da Inge Svanes storebror døde af kræft for fire år siden, blev hun ramt af en stor sorg. Det var, som om hun var et puslespil, nogen havde tabt på gulvet. Sygdommen havde åbnet op for dybe samtaler om deres barndom, familien og det, de kom af – de havde brudt tavsheden og åbnet en dør på klem til mørket sammen.  Inge Svane gik på jagt efter brikkerne til at samle sig selv igen. Hun forstod, at der...

Tror du, at du kunne skrive, hvis ikke du var skizofren? Det spørgsmål er forfatter Anna Juul blevet stillet af flere journalister. For når medierne fortæller historier om mennesker med psykiske lidelser og diagnoser skal de følge en særlig fortælleskabelon – og giver ofte et forvrænget billede af psykisk sygdom, mener Anne Juul, der selv er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole "J...

”Det lykkes simpelthen ikke godt nok at få løst de klassiske sociale problemer. Det nytter ikke noget, at så få børn, der bliver anbragt, får en uddannelse. Det er ikke acceptabelt, at så mange børn, der har været anbragt, ender i hjemløshed. Det er problemer, som vi ikke har løst godt nok. Og det skal vi simpelthen gøre bedre. Ellers kan vi ikke være os selv bekendt.”  Mads Roke Clausen er utvety...