Træ.dk
Når et træ falder...
Når et træ falder, opstår der muligheder for at fortrænge materialer som stål, beton og plast. Og hos træ.dk tror vi på, at alt, vi i dag laver af fossile materialer, i fremtiden kan laves af træ. Men er det for godt til at være sandt, og hvor er faldgruberne? Det dykker vi ned i sammen med gæster, der ved noget om træ, skov og natur.
Hvor kan du lytte?
Podcasts i appen Replaio Radio Kommer snartPodcasts kommer snart til appen. Installer nu, og vær den første til at se en helt ny tilgang til podcasts
Episoder
Småt dimensioneret løvtræ 18.06.2026 38:02
Træ.dks podcast er tilbage, og denne gang dykker vi ned i et virkelig spændende forskningsprojekt. For vi har et paradoks; vi har masser af dansk løvtræ, men en stor del ender som biomasse - imens byggeriet i høj grad bruger nål. Derfor forsker vores gæst i, hvordan vi kan blive bedre til, at få mere småt dimensioneret løvtræ i det danske byggeri. "Når et træ falder..." er Træ.dks podca...
Gammelt træ i nye skure 03.06.2025 48:05
"Byggeriet er ansvarlig for omkring 20 procent af Danmarks samlede CO₂-udledninger. 'Byg og brænd af-kulturen' har for længst nået sin grænse – det er på tide at tænke nyt og bygge med mere bæredygtige modeller." Sådan siger dagens gæst, der med sit firma bygger arkitekttegnede skure af genbrugstræ. Men hvor meget nytter små skure egentlig i det store klimaregnskab? Og hvorfor...
Er det altid godt at bygge i træ? 07.04.2025 50:29
På træ.dk har vi altid sagt, at det er godt for klimaet at bygge i træ. Men hvor godt er det egentlig? Og er det altid den bedste løsning? Det kan dagens gæst svare på. Hun er en af landets førende eksperter i bygningers CO2-aftryk. Og som professor på Aalborg Universitet har hun blandt andet udviklet værktøjer, der kan vurdere, hvordan byggematerialer påvirker klimaet gennem hele deres livscyklus...
Skovens største kommunikationsproblem 07.03.2025 48:59
Når en skovarbejder starter sin sav og fælder et træ, bliver de fleste danskere kede af det. Helt nede i mavsen. Det er skov- og træindustriens største kommunikationsproblem, mener journalist Martin Einfeldt. Han ved både noget om kommunikation og træer, og taler i dagens afsnit om dokumentarer fra både DR og TV2 om træ og træprodukter. Til sidst runder vi greenwashing – har skov og træbranchen h...
Nogen er nødt til at gå forrest 08.06.2024 30:15
I dette afsnit taler vi med Lauritz Rasmussen, sekretariatsleder i Træ i Byggeriet og Jørgen Jensen, projektudviklingschef, AKF. Begge holdt oplæg på 2004-udgaven af den store trækonference Build in Wood. Og begge har kloge betragtninger, som det er værd at lytte til, hvis man gerne vil blive lidt klogere på træbyggeri – og hvem vil ikke gerne det?
En slags fætter-kusine-fest for træentusiaster 04.06.2024 26:22
Hvert år afholdes i København en to-dages konference om træbyggeri. Build in Wood hedder den, og den er stor med over 300 deltagere og oplægsholdere, som er forskere, arkitekter, konstruktører, ingeniører, entreprenører, organisationsfolk og bygherrer. Vi taler i dette afsnit med en arrangør, en forsker og en udstiller på Build in Wood i maj 2024 . Vi spørger blandt andet de tre medvirkende om,...
Vi skaber en solid faglig basis 13.05.2024 27:11
Vi har haft flere afsnit om træets uddannelser i denne podcastserie – om hvordan uddannelserne kan bidrage til grøn omstilling og bæredygtighed, og hvordan man kan få unge mennesker til at vælge dem. Dette afsnit handler om skovens og naturens uddannelser. Hvad kan man blive, hvor foregår det, og hvad gør uddannelserne godt for? Vi ringer til Skovskolens forstander Rasmus Kjær.
Skovbade har en række målbare effekter 06.02.2024 37:43
Skov er sundt, og træ er dejligt. Men ingen ved hvorfor. I dag skal vi tale om følelser og krop. Vi skal høre om hormoner - kroppens kemiske budbringere, som påvirker cellerne, så det kan mærkes i både krop og sind. Vi søger svar på to evigt gådefulde spørgsmål: Hvorfor får næsten alle mennesker det godt af at gå i skoven og naturen? Og hvorfor føler så mange, at det er dejligt at være i et træhus...
Det er ikke bare at plante et hvilket som helst træ 25.01.2024 31:41
Skove er truet af ødelæggelse og rydning i store dele af verden. Hvis skovene skal genoprettes - og det skal de forhåbentlig - kræver det blandt andet tusindvis af forskellige, velegnede frø og planter. Har verden så det? Ja, det har verden! Ikke mindst takket være fremsynede danske skovfolk og politikere for 70 år siden. Nu er skovbrugsrådgivning taget op i regeringens udenrigs- og sikkerhedspoli...
Det går alt for langsomt 09.01.2024 30:29
Hvor meget fylder bæredygtighed egentlig på de mange forskellige uddannelser, som leverer de håndværkere, der skal skabe bæredygtige løsninger i byggeriet? Måske mangler der noget dér! Vi ringer Emmilie Joy Hansen, bygningssnedkerlærling og næstforkvinde i Lærlinge for Bæredygtighed. --- “En verden af træ”-serien er støttet af Træfonden og TUUF.
Vi brænder ikke værdifulde ressourcer af i Danmark 16.12.2023 24:41
Genbrug er godt. Det sparer ressourcer, og det mindsker bjergene af affald. Planteprodukter - herunder træprodukter - er godt af de samme grunde: Plantestof er en fornyelig ressource, som vi kan få mere og mere af. Derfor drømmer mange træfolk om en verden lavet af træ. Spørgsmålet er, om de, som håndterer affaldet, deler den samme drøm? Vi ringer til en, som ved alt om håndtering af affald i Da...
Vi har fået langt mere liv ind i juletræskulturen 03.12.2023 42:50
I dag skal vi tale om jul og juletræer. Vi skal tale om den mystiske ting med at hive et grantræ ind i stuen - hvad skal det gøre godt for? Og vi skal tale om, hvordan man passer træet bedst, så det kan holde længst muligt inde i stuen, og om, hvordan træet også kan gøre gavn efter jul. Og vi skal tale om det fuldstændig usandsynlige eksportmirakel, som danske juletræer blev for cirka 50 år siden...
Træ er rigtig godt at cirkulere 22.11.2023 23:11
Cirkulær økonomi og cirkulære produkter er de nye ord for det ældgamle ideal at bruge ting igen, når man er færdig med at bruge dem i første omgang. Der er forskellige varianter - det kan hedde upcycling, genanvendelse, genbrug, downcycling, men det handler alt sammen om at spare på ressourcerne og mindske mængderne af affald. Og produkter lavet af træ er særligt velegnede til denne cirkularitet....
Træ tager tid 15.11.2023 31:10
Historien har vist, at menneskers og samfunds behov forandrer sig hurtigere, end skovene selv forandrer sig. Så når vi dyrker de eksisterende skove og planter nye, gælder det om at sikre variation og mange muligheder. Men hvad for en slags skove får vi så i fremtiden – og hvordan går det egentlig med folketingets planer om at fordoble Danmarks skovareal? Den, som måske ved allermest om dét,...
Vi skal plante så mangfoldigt som muligt 31.10.2023 29:38
Træer gør byer smukkere, filtrerer luften, samler vand op, køler om sommeren, kan i nogle tilfælde bidrage til biodiversitet, og træer er måske også gode for... ørerne. Vi har så meget brug for træer, også i byerne, men i byer er træer dyre og svære at have med at gøre. Vi ringer til Oliver Bühler, som forsker og underviser i bytræer på Skovskolen under Københavns Universitet. --- “En verden af t...
Vi skal nedbryde nogle fordomme 24.10.2023 24:59
Træ har traditionelt været en mandeting. Men nu der ved at ske noget - kvinder er på vej ind i træfagene. Det er godt, både for fagene og for os, der drømmer om, at træ kommer til at gøre verden bedre. Men hvordan er det som kvinde at træde ind i den mandeverden? Og hvad gør kvinderne ved tømrer- og snedkerkulturen? Vi ringer til Caroline Ullits Dreholt, der er tømrerlærling og aktiv i skolens...
Børn skal inviteres med til at finde løsningerne 12.10.2023 26:16
I dag skal vi tale med én som har en holdning til børn og læring – og til at læring bliver allerbedst, både for børn og voksne, når vi engang imellem rejser os og går ud i virkeligheden. Når det sker i skolen, kalder man det udeundervisning eller udeskole. Malene Bendix har siden 1999 været hjernen, hjertet og ildsjælen bag Skoven i Skolen som er en guldgrube af gratis materialer, ideer og viden t...
Jeg kan ikke trække vejret i et nyt betonbyggeri 29.09.2023 23:19
Forfatter og journalist Peter Olesen har gennem fire årtier skrevet og talt om arkitektur. I 2020 udgav han den anmelderroste bog Træhuse i København, fyldt med vidunderlige fotografier af Henrik Bjerregrav. Bogen viser 40 smukke og mange gange overraskende eksempler på træbyggerier - fra Amalienborg til Christiania. I september 2023 har han fulgt op med den oplagte og mindst lige så gode to’er: T...
Børns hænder skal fyldes med træ, ikke telefoner 12.09.2023 26:56
Flere børn og unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Men hvem har de gode ideer til, hvordan det skal ske? Mette Frederiksen og Mattias Tesfaye har blandt andet spurgt en træmand - så ham spørger vi også. Trærevolutionen kommer, mener han, og vi skal have træ på dagsordenen overalt. Og vi skal begynde i folkeskolen. Børn skal have mulighed for at komme ud af hovedet, ned i hænderne - og have h...
Vi er ikke hellige, bare fordi vi har fundet en træpind 31.08.2023 33:09
Bæredygtighed er mere end bare klima og biodiversitet - det er også både økonomisk og social bæredygtighed, altså spørgsmålet om, hvordan mennesker har det. Hvordan hjælper vi andre menneskers liv med den måde, vi bruger træ på? Kan træ skabe sociale forandringer og forbedringer? Vi ringer til Balder Johansen, daglig leder af det kooperative byggefirma Logik og Co. på Nørrebro i København. Firma...
Det er megasejt, hipt og moderne 14.07.2023 32:15
Den grønne omstilling kræver at vi bruger mere træ, og at vi gør det klogt og bæredygtigt. Det sker kun hvis vi har mennesker som kan det, altså mennesker som har hovedet og hænderne til at bruge træ så godt som muligt. Vi har brug for tømrere og snedkere som ved noget og vil noget med træ og bæredygtighed. Men hvordan får vi flere unge ind i træfagene når alle andre uddannelser her i landet også...
Der er nærmest en fysisk appel omkring træ 16.06.2023 47:10
Mere grønt byggeri og mindre CO2 er målet med to forsøgshuse, som Realdania By og Byg er i gang med at bygge i Fredericia - det ene med træ som primært byggemateriale. Husene, og processen med at bygge dem, skal give praktiske erfaringer og konkrete data om, hvordan træ kan bruges bedst til at skabe attraktive huse, som bliver stående i mange år – og hvordan træ bedst kan bruges sammen med andre...
Alt hvad man kan lave af olie, kan man også lave af træ 29.05.2023 25:31
Alt hvad man kan lave af olie, kan man også lave af træ, siger man. Så det er en drøm for trætilhængere, at affaldstræ bliver lavet om til olie og brugt til brændstof og plast og alt andet, som man hidtil har lavet af fossil olie. Nu er det ikke længere science fiction. Nu er det en teknologi i rivende udvikling, og som kommer til at blive virkelighed og grøn omstilling i stor skala. Med i fronten...
Man redder ikke klimaet ved at kompensere sig ud af det 15.05.2023 28:35
Med den nye klimaskovfond er der håb om at få sat endnu mere gang i plantning af ny skov i Danmark. Fonden skal nemlig fremme og finansiere skovrejsning og udtag af lavbundsjord for at reducere Danmarks nettoudledning af drivhusgasser – målet er mere skov og et bedre klima. Vi ringer til direktør Poul Erik Lauridsen for at høre mere om tankerne og planerne bag Klimaskovfonden. “En verden af træ...
Det kommer nogle gange bag på folk, at træ optager fugt 25.04.2023 25:48
Træ er anderledes end andre byggematerialer - det er levende, og det kræver, at man tager helt særlige hensyn til vand og fugt. Det har man vidst siden stenalderen. Nu er der imidlertid moderne metoder og ny teknologi til at hjælpe os. Vi ringer til souschef Peder Fynholm på Teknologisk Instituts Center for Træ og Biomaterialer for at høre lidt mere om fugt i træ i byggeriet, og hvordan man undgå...
Lignende podcasts
Replaio er ikke podcastudgiver; programmernes navne, coverbilleder og lyd tilhører deres ophavsmænd og distribueres via offentlige RSS-feeds.