TV2 Bornholm

Mellem os

Hver uge taler vi med aktuelle personer der har præget nyhedsfladen. Vi går bagom historierne og møder menneskerne bag dem. Så tune in og lyt til en snak, der ikke er låst i et kort nyhedsformat. Denne podcast er produceret af TV 2/Bornholm. Alt TV 2/Bornholms indhold er gratis og kan ses på tv2bornholm.dk

Forfatter

TV2 Bornholm

Kategori

Society

Podcastens hjemmeside

www.tv2bornholm.dk

Seneste episode

24. jun. 2025

Hvor kan du lytte?

Podcasts i appen Replaio Radio Kommer snart

Podcasts kommer snart til appen. Installer nu, og vær den første til at se en helt ny tilgang til podcasts

Hent den på Google Play Installer gratis Android 5 mio.+ downloads · 4,8 i bedømmelse iOS snart

Episoder

Mellem os - Kaori Juzu 10.06.2024

Kaori Juzu er smykkedesigner på Bornholm, og med hendes japanske baggrund får hendes smykker et helt bestemt præg. Hun fremviser sine smykker på udstillinger over hele verden, og hun har fornyligt været i både München og New York. I Mellem os fortæller hun mere om rejsen fra Japan til Danmark og vejen til at blive smykkedesigner.

Mellem os - Robin Hounisen 06.06.2024

Når du til sommer står på Slotslyngen, og synger med på Benny, Dronning Af Månen og Første Dag, så er det ikke helt tilfældigt, at det netop er de sange, du hører. Musikbooker Robin Hounisen står nemlig for at vælge lige præcis de kunstnere, du synger med på under Wonderfestiwall. Men hvordan vælger man, hvem der skal stå på scenen? Og hvad gør man, når de melder afbud i sidste øjeblik? Det kan du...

Mellem os - Kenn Kjellberg og Poul Forum Sørensen 05.06.2024

Kenn Kjellberg har med sin store kærlighed til det maritime takket ja til posten som formand for Bornholms Træbådelaug - en post, som han overtager fra Poul Forum Sørensen, der for cirka 20 år siden startede foreningen. Træbådelauget har de seneste år haft en turbulent tid, da lejekontrakten på Sydhavnen i Rønne ikke blev fornyet. Det betød en stor og omfattende flytning til Remisen i Rønne sidste...

Mellem os - Ben Woodhams 04.06.2024

Kunstneren Ben Woodhams har 1. juni haft fernisering på udstillingen LAND, der kan opleves på Gudhjem Museum. Under arbejdet med udstillingen har Ben Woodhams i et helt år gået ture i Bornholms indre landskaber og malet akvareller af de motiver, han faldt over undervejs. Nu besøger han Mellem os til et tilbageblik på den lange proces, hvor han arbejdede i alt slags vejr for at lave værkerne til ud...

Mellem os - Daniel O'Rourke 03.06.2024

Daniel O’Rourke er oprindeligt fra England, men han har boet de sidste ti år af sit liv på Bornholm. Nu har Daniel åbnet et kunstgalleri i Gudhjem, og han følger nu sin drøm om at male. O'Rourke har været igennem en brydningstid og forliget sig med tanken om at leve af at være kunstner. Alt det kan du høre mere om i Mellem os.

Mellem os - Line Elsig 31.05.2024

En kvindes cyklus kan sammenlignes med de fire årstider, og forstår vi dem bedre, kan livet tilrettelægges på en måde, der øger livsglæden og mulighederne for succes i både livet og parforholdet. Det mener dagens gæst, der arbejder med kvindesundhed med særligt fokus på den månedlige cyklus - med alt, hvad den indebærer.

Mellem os - Kim Eilif Pedersen 28.05.2024

Kim Eilif Pedersen og hunden Kaos tager ud, når et dyr er i nød. Det kan enten være, at det er blevet påkørt af en bil og løbet væk, sidder fast i et stålhegn eller er blevet anskudt af en jæger. Kaos bruger sin snude til at opsøge dyret, og Kim Eilif Pedersen søger for, at det enten bliver befriet eller får fred. Hør mere om, hvad det kræver af schweisshundefører og schweisshund, når Kim Eilif Pe...

Mellem os - Lene Holm 27.05.2024

Hvert år bliver 25.000 danskere ramt af hjernerystelse. Cirka 163 af dem er bornholmere. Af dem er der også nogle, der tager senfølger med sig. Lene Holm er neurooptometrist og kan hjælpe patienter med hjernerystelse til at dæmpe deres senfølger. Mød hende i Mellem os.

Mellem os - Ivar Holm 23.05.2024

En ny bog beskriver for første gang det største fiskerioprør i Danmark - som sågar blev startet af rasende bornholmske fiskere. Udvidede fiskerizoner og nye kvoter fik nemlig fiskere fra nær og fjern til at stå sammen og blokere havne i hele landet. Men, der blev også tid til at danne venskaber og få store oplevelser. Forfatter Ivar Holm var med på sidelinjen og deler egne minder.

Mellem os - Thomas Bloch Hansen 22.05.2024

Kort efter Oberstløjtnant Thomas Bloch Hansen trådte til som bataljonschef for Opklaringsbataljonen, tog han med soldaterne på øvelse i Estland. Nu er han vendt tilbage, og er klar til at finde sig til rette på Almegårds Kaserne, som han forlod for 20 år siden. I mellem os fortæller han om, hvordan øvelsen i Estland er gået, hvorfor han er taget tilbage til Bornholm og om sin første måned som bata...

Mellem os - Ivan Schjønning 21.05.2024

I 16 år har Ivan Schjønning åbnet sin have i Svaneke for hundredevis af gæster den 1. maj for at fejre arbejdernes internationale kampdag. På Bornholm er han kendt som "Røde Ivan", og han er ikke bange for at dele sine politiske holdninger. Men hvem er Ivan Schjønning egentlig? Hvorfor bruger han fortsat tid og krudt på at holde stor 1. maj-fest hvert år i en alder af 79 år? Og hvordan startede ha...

Mellem os - Mads Jacobsen 20.05.2024

Mellem os har besøg af Mads Jacobsen, der er generalsekretær i Dansk Skoleskak. Han arbejder for at få skoleskakken ind i de bornholmske folkeskoler og dermed styrke elevernes trivsel og åbne for en ny tilgang til matematikundervisningen.

Mellem os - Vicky Knudsen 16.05.2024

Hunden Gunnar undrer sig over, at han skulle stamme fra ulven, når han nu slet ikke ligner en ulv . Derfor beslutter han sig for at tage ud i den store verden for tale med en masse forskellige dyr og blive klogere på, hvorfor de ser ud, som de gør. Sådan lyder fortællingen i en ny børnebog af biologen Vicky Knudsen. En børnebog, der tager afsæt i Vicky Knudsens hus i Østermarie, og blandt andet gø...

Mellem os - Anette og Kim Hansen 15.05.2024

Lige nu ligger "Perle III" stille i havnen i Nexø - men om halvanden måned begiver katamaranen og dens ejere, Anette og Kim Hansen, sig ud på deres livs rejse. Drømmen er en jordomsejling. Men først skal de forbi spækhuggere, deltage i en kapsejlads og krydse verdens næststørste ocean, Atlanterhavet.

Mellem os - Tove Rønne 14.05.2024

I ikke mindre end 50 år har Tove Rønne styret orglet i Nylars Kirke. Og hun har faktisk bidraget til kirkemusikken i endnu længere tid. Hun fik nemlig sin debut som organist allerede som 12-årig, hvor hun blev afløser i Ols Kirke. Mellem os får besøg af Tove Rønne til en samtale om hendes livslange passion for musikken og det instrument, hun kastede sin kærlighed på, da hun hørte sin lærerinde Mar...

Mellem os - Brobygning mod ensomhed 08.05.2024

Brobyggerne i Bornholms Regionskommune gik i starten af maj sammen med pædagogassistent eleverne på campus om et fællesspisningsarrangement. Her var ældre og ensomme bornholmere inviteret. Mellem os taler med en brobygger og nogle af dem fra pædagogassistent uddannelsen for at blive klogere på arrangementet og på, hvordan man bygger bro mellem mennesker.

Mellem os - Marie og Torben Lau Florin 08.05.2024

Mellem os er hoppet i vandretøjet! Sammen med forfatterne af bogen ”Til fods på Bornholm”, Marie og Torben Lau Florin, skal vi nemlig tale om nye vandreruter, den rette påklædning, og hvorfor samtalen bare flyder bedre på vejen end på sofaen.

Mellem os - Rocio Paniagua Jensen 06.05.2024

Det var først, da Rocio Paniagua Jensens mand døde, at hun indså, at hobbyvirksomheden ikke blot skulle være en hobby. Nu har hun modtaget tæt på en halv million kroner af Realdania til at føre en bæredygtig drøm ud i livet, hvor hun forener genbrugte fliser med sjælfuldt design. Vi dykker ned i den chilenske provinspiges rejse.

Mellem os - Martin Q. Magnussen 02.05.2024

Martin Q. Magnussen har ikke meget tilovers for usandheder. Han arbejder derfor på at finde frem til sandheden i historien om den danske modstandsbevægelse og hele den nazistiske besættelse af Danmark. Han har blandt andet afsløret, at Karl Edvard Nielsen, som bliver hyldet sammen med andre afdøde bornholmske frihedskæmpere på Davidsstatuen i Almindingen, faktisk ikke var modstandsmand - tværtimod...

Mellem os - Lennart Westh 01.05.2024

I godt en måned har landmand Lennart Westh kunnet kalde sig formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer, og det har været noget af en omvæltning at gå fra næstformand til formand. Nu fortæller han om at jonglere formandsposten med tjansen på sine gårde, bestyrelsesarbejdet hos Food Bornholm, og selvfølgelig familielivet med sin kone og fire børn.

Mellem os - Flemming Jensen 30.04.2024

Et dårligt hjerte havde nær taget livet af den snart 80-årige Flemming Jensen, der ejer Bornholms Sommerfuglepark. Hans dårlige helbred har flere gange været ved at få ham til at dreje nøglen om til sit livsværk, men Flemmings unægtelige kærlighed for de farvestrålende insekter er skyld i, at han til maj alligevel slår dørene op for 27. gang til Bornholms mest tropiske krog.

Mellem os - Morten Top-Jensen 24.04.2024

Lokale kræfter har sørget for, at Danmark får et helt nyt naturmagasin. Magasinet skal formidle naturen både til specialister og den almindelige dansker. I dagens program løfter chefredaktør Morten Top Jensen sløret for den allerførste udgivelse af "Magasinet Naturen", hvor vi blandt andet møder coloradobillen, hvaler, humlefluen med de plettede vinger og et lokalt havørnepar.

Mellem os - Espen Norderhaug Brandt 23.04.2024

Espen Norderhaug Brandt er ny konstitueret præst på Bornholm i Ibsker, Svaneke, Bodilsker og på Christiansø henover sommeren. Og han håber, at han derefter får lov til at fortsætte. Han er blot 28 år, og så lå det altså ikke helt i kortene, at han skulle ende med at blive præst - og slet ikke på Bornholm. Hør hvorfor i dette afsnit af Mellem os.

Mellem os - Gitte Tvilling 22.04.2024

Det store arbejde med at udvikle turismen på Bornholm fortsætter med ny direktør ved roret. Destination Bornholms nye formand, Gitte Tvilling, er kommet på Bornholm siden barnsben og var ikke i tvivl om, at hun ville være en del af den bornholmske fortælling. I programmet fortæller hun, hvordan hun vil gribe opgaven an.

Mellem os - Magnus Klein Kofoed 18.04.2024

Til sommer indlogerer Magnus Klein Kofoed sig sammen med sin familie i forvalterboligen hos Eco Beach Camp. Michelinrestauranten Kadeau, som Magnus er medejer af og direktør for, har nemlig købt sig ind i glamping-eventyret ved Balka Strand. Tanken er, at de to forretninger skal gøre gavn for hinanden. Vi får svar på hvordan i dette afsnit af Mellem os.

Lyt til podcasten Mellem os i Replaio

Radio og podcasts i én app - gratis og uden tilmelding. Installer i dag, og gå ikke glip af lanceringen

Hent den på Google Play

Replaio er ikke podcastudgiver; programmernes navne, coverbilleder og lyd tilhører deres ophavsmænd og distribueres via offentlige RSS-feeds.