Livstykker
Livstykker
Vi sidder alle med hver vores stykker af livet. Livstykker er en podcast om det aldrig enkle liv. Hvordan kan vi mennesker give ilt til håb, udholdenhed og venlighed over for hinanden midt i den tummel, som livet altid bringer? Ved at vi kigger på stykkerne og undres sammen. Det gør journalisten og terapeuten Kirsten Elley og teologen og religionshistorikeren Liselotte Horneman Kragh
Forfatter
Livstykker
Kategori
Podcastens hjemmeside
Seneste episode
25. jun. 2026
Hvor kan du lytte?
Podcasts i appen Replaio Radio Kommer snartPodcasts kommer snart til appen. Installer nu, og vær den første til at se en helt ny tilgang til podcasts
Episoder
Episode 106: God sommer med Hartmut Rosa 25.06.2026 35:24
Hvad sker der med os, når alting skal gå hurtigere? I dette sommerafsnit af Livstykker inviterer Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley den tyske sociolog Hartmut Rosa med ind i samtalen. Ikke fysisk, men med hans tanker om acceleration, resonans og det moderne menneskes tab af sanselig kontakt med verden. Rosa er en superstjerne på den filosofiske himmel i disse år. Han beskriver et samfund, h...
Episode 105: Jeg vil tale med et menneske, ikke en AI 11.05.2026 38:45
Det ansigtsløse samfund er det, vi møder i banken, kommunen, teleselskabet og i scan-selv kasserne, når hvidløget, makronbundene og letmælken skal betales. Stadig flere chatbots og automatiserede funktioner fjerner os fra hinanden. Hvad sker der med tilliden, når vi ikke ved, hvem vi taler med? Det handler dagens emne om mellem den AI-glade Kirsten Elley og den skeptiske Liselotte Horneman-Kragh....
Episode 104: Når magten klæder sig i helligt lys 18.04.2026 34:30
Trump, pave Leo og et AI-billede med tydelige Jesus-toner. Kirsten Elley og Liselotte Horneman Kragh ser i denne episode på, hvorfor magthavere til alle tider - og nu også Donald Trump - har lånt det hellige sprog og den religiøse symbolik. For hvorfor fascineres vi igen og igen af ledere, der lover mere end politik? Når en leder låner Jesus, er spørgsmålet ikke bare, om det er blasfemisk. Det sig...
Episode 103 Nye begyndelser og det lange seje trav 21.03.2026 37:05
Nye begyndelser funkler. De vækker håb og trækker i os igen og igen: i strikketøjet, vi slår op, i kærligheden, i jobbet og – på den helt store klinge – i påskens fortælling. I episode 103 taler vi om nye begyndelser og om kunsten at forene dem med det lange, seje trav. Med konkrete eksempler fra jer lyttere og Liselotte Horneman Kraghs teologiske blik på påsken og hverdagens små og tunge nybrud....
Episode 102 Porno er nutidens slavehandel 07.03.2026 45:06
Porno ødelægger parforhold, den skaber vrangforestillinger og trænger ind alle steder - selv i børneværelser. I dag er den overalt på internettet, og på verdensplan ser omkring 70 pct. af mændene og 30 pct. af kvinder porno mindst én gang om ugen. 64 pct. af de 18-30-årige mænd rapporterer, at de ser porno hver eneste dag. Det ændrer mennesker, relationer og vores evne til empati, bomber synet på...
Episode 101 Epstein og sirenerne 21.02.2026 41:24
Vi mennesker har til evig tid kæmpet mod fristelser. Derfor kommer afsløringerne af Epstein-filernes globalt rigmands-netværk og de rullende millioner ikke bag på religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh. Kirsten Elley er forbløffet. Men fristelser var der mange af i de årtier, den amerikanske filmmand Jeffrey Epstein levede og agerede, og ellers pæne borgere, en kronprinsesse og stribevis af...
Episode 100 De små farvel 07.02.2026 29:08
I denne episode af Livstykker taler Liselotte Hornemann Kragh og Kirsten Elley om de farvel, der opstår i tilværelsen. Det er de farvel, der vælter os omkuld, og dem, der sker i stilhed eller af simpel nødvendighed. Om tab, forandring og den erkendelse, der ofte først kommer senere i livet: at ikke alt, der forsvinder, kalder på en erstatning. Nogle gange er et tab ikke begyndelsen på noget nyt, m...
Episode 99 Sproget som slagmark 24.01.2026 35:47
Allerede i slut-40’erne satte George Orwell ord på et fænomen, vi igen lever midt i: Newspeak. Krig er fred. Slaveri er frihed. Uvidenhed er magt. Forskønnet, forskudt og fordrejet sprog fra magthavere bombarderes vi dagligt med. Men korruptionen sker ikke kun i systemer som USA. Den sker også i det enkelte menneske, der følger med, trækker på skuldrene – og lader stå til. I denne episode taler Li...
Episode 98: Adhd er her, der og alle vegne 10.01.2026 44:21
Det måtte næsten komme - overvejelsen om ikke også jeg - og du - har adhd. Fra at adhd engang var en lidelsesfuld og invaliderende sygdom, ser vi udviklingsforstyrrelsen alle steder og som en særlig måde at være i verden på. Kirstens døtre mener at se den i deres mor. Det handler denne episode om. Psykiatere er ved at blive lagt ned af mennesker, der beder om en udredning i disse år, fordi livet...
Episode 97 Mennesket og maskinen 20.12.2025 42:20
Liselotte bruger iPad, apps og alskens digitale værktøjer i hverdagen – men har meldt sig helt ud af de sociale medier. Hvordan lever du med det? spørger Kirsten. Lige så godt som du gjorde, før de fandtes, svarer Liselotte. Ud af det enkle svar vokser en samtale om teknologiens rolle i vores liv – og om de valg, vi hver især træffer i en verden, hvor opmærksomhed er en handelsvare. I denne epis...
Episode 96 Den forførende magt 06.12.2025 31:35
Magt er lækkert. Den forfører os. Den hvisker, at vi er uundværlige, klogere end de andre og lige på tærsklen til noget stort. Og før vi ved af det, står vi der – midt i et menneskeligt drama, hvor magt ikke bare er kommmunalpolitik eller positioner, men noget dybt indeni: behovet for at blive set, frygten for at miste, længslen efter at høre til. I denne episode af Livstykker tager vi fat i magte...
Episode 95 Lytning er en overset superkraft 22.11.2025 48:59
Kirsten og Liselotte har lige været i Felsted i Sønderjylland og holde foredrag om lytning for en skare gode mennesker, som kastede sig ud i lytteøvelser med herlig energi. I den anledning genudsender vi episode 20 fra 2021, hvori Kirsten og Liselotte taler om, hvor vigtigt det er at sætte sig ned og lytte til mennesker. Ikke bare sidde og vente på, at personen tier stille, så man kan sige noget s...
Episode 94 Når toget bliver en trosbekendelse 08.11.2025 21:04
Liselotte flyver ikke. Af princip. Hun har haft sin andel af co2-bevidstløse charterrejser tilbage i tiden, hvor ingen, heller ikke hun, tænkte nærmere over den sag. Nu er det svært at være bevidstløs længere. Derfor tog vi et tog hjem fra Rom – 30 timer, fire skift og en billet, der kostede 43 pct. mere end et fly. Episoden er optaget undervejs, og vi taler vi om dilemmaet - eller glæden - ved a...
Episode 93 En Campari for de døde mødre 25.10.2025 38:05
De døde mødre har greb i Liselotte og Kirsten i denne episode af Livstykker . Den er optaget i Cori i Italien – på en travl piazza og over et par svingende Camparier på 1-års dagen for Liselottes mors død. I sidste episode betragtede vi, hvordan Cori-indbyggerne i bogstavelig forstand gjorde et stort nummer ud af at slæbe rundt på en af deres døde: (helgenen Tommaso). Vi erkender i denne episode,...
Episode 92 En helgen kom til byen 12.10.2025 28:57
Liselotte og Kirsten sidder stadig i Italien – omgivet af kirker, espresso og helgener, der bæres til skue gennem byen i klare glaskister. I denne anden servering af Livstykker fra Cori vender de blikket mod helgener, håb og hotline til det højere: fra Sankt Kristoffer, de vejfarendes helgen og beskytter, til Google Maps, og fra pilgrimsrejser til Taylor Swift-ture. Der er samme længsel, men nye r...
Episode 91 Fra lanser til posthuskø 27.09.2025 29:13
Livstykker er tilbage - og Liselotte Horneman Kragh og Kirsten Elley er rejst med tog til Cori i Italien for at se verden udefra. Og hvad ser de? Fra et summende italiensk torv reflekterer de over forskelle og ligheder, ringriderlanser i syd og nord - og over allestedsnærværende magthierarkier.
Episode 90: Dødens fortællinger og efterbeskeder 26.10.2024 47:11
Farvel til mor Liselottes lille mor er død, siden den seneste episode af Livstykker blev sendt. Hun holdt op med at spise, og marcherede derfor taktfast mod målstregen med stor beslutsomhed. Hun blev bisat med sin egen broderede fødselsdagsløber og hjemmets fineste lysestager som kistepynt, og hun blev fulgt helt frem til krematoriets flammer af sin eneste datter, Liselotte. Denne episode er af d...
Episode 89: Æd forandringens uspiselighed 31.08.2024 44:54
Menneskets frygt og reaktion på forandringer er både filosofisk og ledelsesmæssigt interessant. Den græske filosof Heraclitus mente, at forandring er det eneste konstante i universet. Hans udsagn "Panta Rhei" (alt flyder) understreger, at forandring er en uundgåelig del af livet. Den præmis køber Livstykker ind på i denne episode. Den største forandring af dem alle er døden, der rammer ned i vores...
Episode 88: Verden er vred 17.08.2024 46:20
Vrede handler altid om umødte behov. Når først man erkender, at der er sådan fat, så kan opklaringsarbejdet gå i gang hos den enkelte, i ægteskabet, i verden, i politik. Det er det, Livstykker handler om denne gang. I en samtale mellem religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist Kirsten Elley kommer både den gode og nødvendige vrede på bordet og den vrede, der breder sig som skovbr...
Episode 87: Vejen ud af skam 22.06.2024 36:17
Denne episode handler om skam med et særligt blik på de skamfulde af os. Vi er mange, og skam er en lumsk og klistret følelse. Den handler om vores væren og ikke om det, vi måtte gøre forkert. Man kan undskylde en handling, men man kan ikke undskamme sig. Gnisten til denne episode af Livstykker er tændt af teolog og højskolelærer Christian Hjortkjær, der i maj udgav bogen "Skamfuld". Den har unde...
Episode 86: Farlig sex smitter 28.05.2024 34:45
Er det normalt at tage kvælertag på sin kæreste, når man dyrker sex? Ja, tilsyneladende. Fænomenet kaldes choking, og i voksende grad opsøger unge kvinder nu deres læge, fordi de er deprimerede og bl.a. lider af hukommelsessvigt. Det er nogle af følgevirkningerne af den kortvarige iltmangel, som i udgangspunktet skal forhøje nydelsen ved sex. Langtidsvirkningen er en øget forekomst af demens hos k...
Episode 85: Hvad redder man, når det brænder? 27.04.2024 32:23
Hvad redder man, når det brænder? Det taler dine værter religionshistoriker Liselotte Horneman Kragh og journalist Kirsten Elley om i denne episode. Emnet fører dem forbi den australske bush, hen til de bibelske ildtunger i håret , den brændende tornebusk og forbi branden i Børsen i København, som hele landet er gået i selvsving over. Ilden har både forbindelse til helvede og til det hellige, og...
Episode 84: Tak for det, Kahneman 14.04.2024 40:32
Tak til Kahneman "Tilfældighed spiller en langt større rolle i vores liv, end vi er klar over. Modsat hvad vi ofte tror, har vi en tendens til at overvurdere vores egen kontrol og undervurdere tilfældighedens indflydelse." Ordene er Daniel Kahnemans. Han døde den 27. marts som 90-årig og var en hædret israelsk/amerikansk adfærdspsykolog. I denne episode af Livstykker plukker vi i hans forsknin...
Episode 83: Det handler jo ikke om at lykkes 30.03.2024 45:18
Vi mennesker elsker et godt, nyt projekt. Nogle gange kan vi næsten ikke tøjle begejstringen og få armene ned over, at det nye, vi skal i gang med, er meget bedre, end det gamle. Det gælder revolutioner, det gælder ægteskaber, det gælder nye tiltag i en virksomhed og en ny kostretning. Mentalt breder vi alle palmegrene og kapper ud og tager fat, men så går der fisk i den, for det sker, når mennes...
Episode 82: Ren som sne - hvem er det? 16.03.2024 41:03
Det er, som om vi er blevet grebet af en renhedskultur. Vi boykotter familiemedlemmer, der skuffer. Vi udelukker dem, der politisk går os imod. Vi fordømmer mænd og kvinder, der klumrer og er anløbne, hvad enten det handler om skribenter, der skriver for lange passager af efter andre, eller mænd der slikker kvinder i øret. Er vi gået hen og blevet så krasse og hurtigt-reagerende i vores boykot-ku...
Lignende podcasts
Replaio er ikke podcastudgiver; programmernes navne, coverbilleder og lyd tilhører deres ophavsmænd og distribueres via offentlige RSS-feeds.