Lasse Peter Laursen
Lasses Brevkasse
Lasses Brevkasse er et program om danske bøger.
Forfatter
Lasse Peter Laursen
Kategori
Podcastens hjemmeside
Seneste episode
14. nov. 2025
Hvor kan du lytte?
Podcasts i appen Replaio Radio Kommer snartPodcasts kommer snart til appen. Installer nu, og vær den første til at se en helt ny tilgang til podcasts
Episoder
Kastevind 14.11.2025 41:29
Vi har læst Alberte Windings “Kastevind” – en coming-of-age-fortælling om at vokse op i en selvoptaget kulturfamilie. Om at prøve at finde meningen med, at moren pludseligt begik selvmord, og alt det andet, der på godt og ondt, har formet Alberte. Vi taler om temaerne minder og overgangen fra barn til voksen.
Men jeg er her jo 07.10.2025 34:18
Vi har læst Jørgen Leths poetiske testamente “Men jeg er her jo”, som han udgav i anledning af sin 80-års fødselsdag. Det er en fin lille bog om at være ærlig og udlevere sig selv – fordi Jørgen Leth ønsker at “testamentere” hele mennesket i livets efterår – også det inderste, private og uperfekte. Vi taler om temaerne alderdom, ærlighed og selvudlevering. Ære være Jørgen Leths minde.
Det bedste man kan sige 16.09.2025 40:25
Nadia Kløvedal Reich fortæller, at “Onkel Troels”, den store søfarer Troels Kløvedal, var kæreste med en mindreårig pige. Vi har regnet os frem til, at Troels Kløvedal var mindst 31 år gammel, da han indledte forholdet. Vi har læst bogen “Det bedste, man kan sige” af Nadia Kløvedal Reich, der var barn i 70’ernes kollektive og progressive miljø, præget af store idealer, frigørelse og opløsning af k...
Bille Erobreren 05.09.2025 49:38
Han blev kaldt Bolle August, da han omkring årtusindskiftet festede igennem på Café Ketchup og Café Victor sammen med jetsetvennen Peter Asschenfeldt. Efter en hård skilsmisse havde Bille August brug for at slå sig løs – men til sidst blev han træt af både sig selv og de mange playboy-historier. Vi dykker ned i Bille Erobreren – den nye biografi om instruktørens liv og hans forhold til film, kvi...
Argumenter for mænd 29.08.2025 27:14
I dette afsnit taler vi om “Argumenter for mænd” af Svend Aage Madsen, der er mandeforsker og chefpsykolog på Rigshospitalet. Bogen beskriver, hvordan det går dårligt for mange mænd i Danmark. Mænd er langt oftere ensomme, hjemløse, ludomaner og misbrugere end kvinder. En fjerdedel af alle mænd dør, inden de fylder 65 år.
Til fest med eliten 22.08.2025 42:51
I dette afsnit dykker vi ned i "Til fest med eliten" af Klara Togo Donkild – en 22-årig forfatter, opvokset i reservatet og tidligere elev på Gammel Hellerup Gymnasium. Med bogen begår Klara den største dødssynd i reservatet: Hun taler højt om problemerne. Hun skildrer en ungdom præget af hård machokultur, seksuelle krænkelser, vold, coke og viagra. Det er en verden, hvor din fars pengep...
Reservatet 19.05.2025 44:36
"Reservatet" er udkommet på Netflix: en ny serie af Per Fly. Vi har set serien og læst bogen "Hellerup – historier fra Reservatet" af Markus Bernsen og Pernille Stensgaard. Vi taler om Reservatet – velhaverområdet nord for København. Om fordommene, facaden og arvingerne.
Skyggen foran mig 09.05.2025 45:37
Vi har læst Kim Fupz Aakesons seneste roman “Skyggen foran mig”. Om en mand, der bliver løsladt efter mange år i fængsel for drabet på sin kone. Han er 52 år, far, drabsmand og fuld af skyld. Hvad skete der, hvorfor skete det, og kan han komme videre? En moderne “Forbrydelse og straf”.
Glemmer jeg 06.04.2025 43:28
Vi har læst Helle Malmvigs autofiktive debutroman "Glemmer jeg". En bog om Julie, der vokser op i det bedre borgerskab i Hellerup. Men under overfladen i det pæne hjem foregår der noget frygteligt, som Julie aldrig kan ryste af sig. Vi taler om temaerne falske sandheder, barndommens traumer og "overflade-samfundet".
Flot kronhjort 30.03.2025 47:39
Vi har læst Jesper Binzers nye bog "Flot Kronhjort". Binzer smider den hårde rock-maske og fortæller ærligt om at være en vatpik i sine parforhold, tage stoffer og være forsanger i det top-dysfunktionelle rockband D-A-D. Vi taler om at være bevidst om sin rolle, træmænd og skyld.
Da vi var yngre 12.03.2025 42:03
Vi har læst Oliver Lovrenskis debutroman "Da vi var yngre".
Familien Hassan 03.03.2025 43:31
Vi har læst Familien Hassan: Historien om Yahya Hassan fortalt af hans fire søskende og mor. Det er en rørende bog om kometdigteren, hvis liv endte alt for tidligt. Familien fortæller, at meget kunne have været anderledes, hvis der var ting, de havde været bedre til. Vi taler om temaerne pludselig berømmelse, skurk eller offer, og om at have et ansvar, når man har ordet.
Nøglebarn 21.02.2025 43:08
Vi har læst Morten Papes seneste bog Nøglebarn. Den er et efterspil til Amager-trilogien – tre bøger om at vokse op i det sociale eksperiment Urbanplanen med en psykisk syg mor og en far, der vendte ryggen til sin søn for at være sammen med en ny dame. Nøglebarn handler om at arve synden selv – alt det usagte og dumme, som fædre giver videre til deres sønner uden at vide det. Om forældre, der svi...
Kongeord 05.02.2025 36:54
Vi har læst Kong Frederiks “Kongeord”: En lille bog om alt det, Kongen vil arbejde for som regent, men også en bog om slet ikke at have lyst til at være konge, men alligevel at affinde sig med det. Vi taler om temaerne facade, arv og skæbne.
En skov at fare vild i 26.01.2025 49:23
Vi har læst "En skov at fare vild i" af Stine Ellerbæk. En bog om hendes forhold til ægtemanden Simon Kvamm og om at flytte væk fra storbyen for at finde sig selv på landet. Vi diskuterer temaerne tolerance, det enkle liv og spørgsmålet om, hvorvidt lige børn leger bedst.
Verdens vigtigste bog 17.01.2025 46:30
Vi har læst "Verdens vigtigste bog" af multikunstneren Kristian Leth. Det er en storslået bog om kristendommen, og hvordan den stadig præger vores tanker og samfund i høj grad. Vi taler om temaerne tro, at missionere og dommedag.
Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet 09.01.2025 1:03:51
Vi har læst Glenn Bechs kampskrift "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet". En meget vred bog om samfundets elite og den sociale ulighed og uretfærdighed, som Glenn Bech har oplevet på sin klasserejse fra anonym Horsens-provinsdreng til kendt og succesfuld forfatter på Gyldendal med ejerlejlighed i Skodsborg. Vi taler om temaerne privilegier, skam og penge.
Hellere halvgammel end helt død: Ulf Pilgaard 15.12.2024 59:46
Skuespiller Ulf Pilgaard døde af hjertestop den 28. oktober 2024. Vi har læst hans erindringsbog “Hellere halvgammel end helt død”. Vi taler om temaerne: misundelse, humorens væsen og livets kriser.
Falske sandheder i livet: Om at erkende, hvem du er og ønsker at være 06.12.2024 44:03
Vi har læst "Falske sandheder i livet" af Morten Albæk, som lever op til fordommen om konsulenten, der låner dit ur for at fortælle dig, hvad klokken er. Albæks nye bog handler om de falske sandheder, vi går rundt og fortæller hinanden: “Den eneste ene”, “man er, som man er,” og andre “sandheder,” der jo slet ikke passer og kan gøre mere skade end gavn, hvis man tror på dem. Vi taler om...
Løgnen: Hvorfor lever nogen et dobbeltliv? 28.11.2024 51:04
Vi har læst bogen "Løgnen" af Amalie Mathiassen. En historie om forfatteren selv, der var gift med forbundsformanden for 3F, Per Christensen. Han kørte to kvinder og to sæt bonusbørn på samme tid, men blev opdaget. Dobbeltlivet kostede ham jobbet og Amalie Mathiassens tro på sig selv. Mange år med løgn, løgn og atter løgn havde tyndslidt hendes dømmekraft. Vi taler om, hvorfor nogen menn...
Slagterens hemmelighed: Om mordet på Hanne With 21.11.2024 46:28
Vi har lyttet til bogen "Slagterens hemmelighed" af kriminalreporter Amalie Allerslev Eriksen. Bogen handler det ekstremt brutale drab på Hanne With nytårsnat 1990. Morderen blev efter 33 år fundet, fordi politiet brugte genetisk slægtsforskning: Den 53-årige slagter Henrik Krogh Rasmussen blev anholdt på sit arbejde. Han benægtede alt, men blev i retten idømt fængsel i 11 år og 6 månede...
Korsørmanden - Jagten på sandheden 12.11.2024 54:59
Vi har lyttet til lydbogen "Korsørmanden - Jagten på sandheden" af kriminalreporter Jesper Vestergaard Larsen. Bogen handler om de frygtelige forbrydelser, som Philip West begik mod 17-årige Emilie Meng, en 15-årig efterskolepige fra Sorø og en 13-årig pige fra Kirkerup. Hvordan blev Philip West, der tilsyneladende havde en nogenlunde almindelig opvækst og ungdom til en meget farlig mand...
Caroline Flemings historie: Overklasse, fake news og faderkompleks 05.11.2024 55:05
Den tidligere baronesse Caroline Flemings nye bog "Min historie" handler om mediernes løgne, livet i overklassen og et faderkompleks af de helt store. Men er bogen også en del af et lumsk PR-stunt, der skal promovere Caroline Flemings og hendes plastikkirurg-kæreste Frederik Kølles nye skønhedsklinik?
I seng med eliten: Om de kendtes kinks og den lykkelige glædespige 29.10.2024 48:49
Vi har læst "I seng med eliten" af tidligere prostituerede Nynne Frederiksen. Ved første øjekast virker bogen som ren tabloidguf: Hvilke kendte personer her i landet besøger sexarbejdere, og hvilke kinks har disse kendisser? Og bevares, der er da nogle særdeles saftige detaljer herom i bogen. Men bogen er en honeytrap. Selvbiografien er en fortælling om at stå ved sig selv og tage sine...
I egen barm: Om at sniffe, knulla og udlevere 21.10.2024 53:56
Vi har høvlet os igennem Katherine Diez’ bog “I egen barm”. Det er en mærkværdig læseoplevelse: Marginalt reflekteret selvbiografi møder samfundskritik møder hævnporno møder et lixtal i den lavere ende. Men kan vi lære noget af Katherine Diez’ fald fra tinderne? Og så er der to personer, Katherine Diez bør sende et julekort: 1: Adam Price. Uden uvederhæftige udsagn om ham ville bogen være usælgeli...
Lignende podcasts
Replaio er ikke podcastudgiver; programmernes navne, coverbilleder og lyd tilhører deres ophavsmænd og distribueres via offentlige RSS-feeds.