Hva så?! forklarer alt

Afsnit 39 Alkalimetallerne hører hjemme i den første hovedgruppe i det periodiske system. Her finder vi brint, lithium, natrium, kalium, rubidium, cæsium og francium. Men udover deres hovedgruppe i det periodiske system og suffixet "-ium", hvad har disse grundstoffer så egentlig til fælles? Og hvad adskiller dem? Kan man spise dem? Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Uni...

Afsnit 38. Det periodiske system kan beskrives på mange måder; Et billede af nogle stablede kvadrater på et kort i skolen, en tabelarrangering af grundstofferne eller indholdsfortegnelsen på hele vores univers (indtil videre...) Kort sagt er det periodiske system en sjov størrelse, som nok ikke fylder så meget for de fleste - men det burde den virkelig. For dette ensidede todimensionelle opslagsvæ...

Afsnit 37. Vi har snakket om perioden Kambrium; eksplosionen af liv. Men lige efter Kambrium, kommer endnu en periode, nemlig Ordovicium. Ordovicium har ikke den samme brand-værdi som Kambrium, men den er ikke desto mindre lige så vigtig for det livets historie - Og derfor er det netop den periode vi skal snakke om i dag... Og heldigvis har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Staten...

Afsnit 36. Blob. Ja, blob - Det beskriver bedst de runde aftryk med tværgående striber vi finder i fossilerne af det tidligste dyreliv. For før Den Kambriske Eksplosion var der nemlig også dyr; de havde dog ikke knogler, hverken indeni eller uden på. Derfor har jeg, i dagens afsnit, heldigvis Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at dykke med ned og fortælle om de a...

Afsnit 35. I sidste afsnit snakkede vi om hvad disse små strenge af "kode", vi kalder virus, egentlig er. I dette afsnit kommer vi nærmere hvordan de er; hvordan muterer de? hvordan var de for 1000 år siden? og kunne man forestille sig en verden uden virusser? Til at snakke med mig om det, har jeg endnu engang Lasse Vinner som er laboratoriechef ved Globe Institute ved Københavns Univers...

Afsnit 34. Virusser; de er meget små og når de kommer ind i din krop, kan de gøre dig syg. Vi kan takke virusser for forkølelse, AIDS, skoldkopper, mæslinger, influenza, corona og meget, meget mere. Men på trods af dens uhyrligheder, er denne lille streng biologisk "kode" så overhovedet godt for noget? Og hvordan kommer de ind i din krop til at starte med? Og værst af alt, er de egentlig...

Afsnit 33. Vi har haft fem store masseudryddelser på jorden, hvor der altså er mistet over 50% af alt liv - Men efter hver masseudryddelse af liv, har der naturligvis været en genopblomstring af liv. Det er bl.a. det Tais Wittchen Dahl forklarer i denne uges "Hva så?! forklarer alt". Men derudover får vi malet et billede på hvorfor og hvordan iltning af vores jord og atmosfære hænger sam...

Afsnit 32. Adam Price gæster denne uges "Forklarer alt", for at fortælle om fortællingen om det hele. Adam er bl.a. manuskriptforfatteren bag serier som Borgen, Anna Pihl, Herrens Veje og mange flere. Men dagens historie handler ikke om en stærk hovedrolle der prøver at balancere sit privat- og arbejdsliv, dagens historie handler nemlig om universets begyndelse... For selvom vi er ret si...

Afsnit 31. Hvis en giraf har strukket sig hele sit liv og får en længere hals, får den så unger der har en længere hals? Kommer vi egentlig fra Asien? Og hvem kan ikke glemme atomteorien med de fire grundelementer; vand, ild, jord og luft - Hvad blev der egentlig af den? I dagens afsnit viser Troels Petersen os rundt i en håndfuld gale, forkerte og afviste teorier. Teorier vi nok ikke står direkte...

Afsnit 30. Mange emner er gået igen over de sidste 29 afsnit, men ét ord er alligevel ofte nævnt som enten en styrkemarkør eller en kommentar - Og det er nemlig "Nobelprisen". Det er indlysende at denne prestigefyldte internationale hæderspris ikke blot er en bisætning værdi, den fortjener naturligvis sit helt eget afsnit. Så i forlængelse af nyheden om vores egen Nobelprisvinder i kemi,...

Afsnit 29. Vi har haft liv i nogle hundredemillioner år nu og alt er skæppeskønt... Men hov, hvad er det? Er det en verdensomspændende katastrofe der udsletter over halvdelen af alle dyrearter på Jorden? Igen? Og igen? Og igen? Masseudryddelser er altødelæggende, både Per definition og af natur, men heldigvis er de sjældne - De er kun, overordnet set, opstået fem gange. Men hvad kan Stevns Klint f...

Afsnit 28. Vi er i 1970, de flerfarvede BH-løse tankegange fylder ikke kun i tidsånden men også i videnskaben. Dette afsnit er nemlig en ode til James Lovelock's "Gaiateori". Miljøforholdene på planeten jorden bliver reguleret af de levende organismer der lever på den; Sådan lyder den symbiotiske tanke fra James Lovelock, da han fremsatte teorien i 70'erne. Vedligeholder liv automatisk d...

Afsnit 27. En lov fortæller "hvad", men en teori fortæller "hvorfor". Og i dette afsnit dykker vi ned i "hvordan" vi er kommet frem til de teorier vi forstår vores verden med i dag. Vores viden står på skuldrene af noget vi vidste engang og alle vores teorier er dannet med byggeklodserne fra datidens viden. Så i dagens afsnit dykker vi ned i de tre store spørgsmål; Hv...

Afsnit 26. Dette afsnit er en special og en afstikker fra vores originale tidslinje. For efter at være kommet mange milliarder år ind i universets historie, dukker der altså en masse spørgsmål op; Hvorfor smider vi ikke bare atomaffald ind i solen? Er der større chance for at vi møder aliens end robotter? Skal vi have en rumelevator? Og mange, mange flere... Denne uges "Forklarer alt" er...

Afsnit 25. Saturn, med sit store smukke ringsystem. Planeten, der i sin eksistens, er manualen til hvordan en rigtig planet ser ud. Den store gaskæmpe med det gullige blik i øjet - men ikke et ulækkert Io-agtig gulligt blik, men snarere et stoisk romersk-gudsk blik. Men hey, hvad laver de organiske molekyler på dens måne Enceladus? Og hvorfor er Saturns ringe måske kun til låns? Og hvad er de ring...

Afsnit 24. Dagens emne er verdenshistoriens andet big bang - Men denne eksplosion forklarer ikke universets oprindelse, den markerer nemlig en enestående periode af evolutionær nyskabelse! Denne periode var kort sagt Darwin's våde drøm; Nogle fik tænder og andre fik skjold. Nogle spiste alger og andre spiste lort. Derudover kom livet også på land i denne periode. Men hvordan kom livet på land? Og...

Afsnit 23. Vi har liv, fotosyntese og en jord der er rar at være på - Hvad mere skal man bruge? ...en del mere, åbenbart. For i dagens afsnit guider Tais os i gennem de milliarder af år fra livets spæde begyndelse, til det evolutionære gennembrud at to celler sætter sig sammen. Sidstnævnte er lige så meget en revolution som det er en evolution, for dette samarbejde er én af de helt store milepæle...

Afsnit 22. Dette afsnit er næste bind i sagaen om vores solsystem, denne gang tager vi fat i Neptun og Uranus; De to gigantiske iskæmper. I de yderste baner af vores solsystem, hvor planeter bliver forsømt af solens lys og varme, ligger de to frosne planeter. Hvorfor kaldes Uranus "Den væltede planet"? Og hvordan triller den rundt om solen, frem for at snurre? Hvordan kan man se at der &...

Afsnit 21. Broen fra livløse molekyler til liv er lagt og vi kan nu bare slappe af og vente på at blive til mennesker... Eller kan vi? For dagens afsnit handler nemlig om livet fra dets oprindelse til dets udvikling af fotosyntese, samt det gådefulde miljø, der fostrede klodens første liv. Stedet er jorden, ikke for varmt og ikke for koldt, ikke for tørt og ikke for vådt - Det perfekte sted at dyr...

Afsnit 20. Dagens afsnit er en opskrift på hvordan man laver Planeten Jorden - Langtidstilberedt med et fløjlsblødt indre under et knasende sprødt lag klippe med liv på, hvilket ganske enkelt er uimodståeligt. Stegetiden for vores planet afhænger selvfølgelig af størrelsen, men den skal faktisk opfylde en række betingelser for at få den rette diversitet og forhåbentligt pynte sig selv med liv. Pla...

Afsnit 19. Visdom er at vide, hvad du ikke ved. Og det er denne uges afsnits omdrejningspunkt, når vi skal snakke om alt det, vi ikke ved (...endnu). Hvorfor er universet fladt og ens i alle retninger? Og hvorfor skifter neutrinoen ham? Dette, og meget mere, vil Troels Petersen give sit bedste svar på hvorfor vi ikke ved. Troels har massere af viden og information, men ingen svar, når han fortælle...

Afsnit 18. Hos CERN har ekstremerne gode vilkår; for CERN huser nemlig det største antal kloge hoveder i verden og er det største laboratorie nogensinde. Derudover, huser CERN også LHC acceleratoren, som er den største partikelaccelerator nogensinde - Denne er skabt for at skyde det mindste i hele verden (partikler) afsted med den højeste fart vi nogensinde har skabt (99.9999991% af lysets hastigh...

Afsnit 17. Mars og Jorden; To søskende, der er vokset fra hinanden. En gold ødemark, en våd klippe. Listen med deres forskelligheder er efterhånden længere end den med deres ligheder. For det eneste de har til fælles nu, er at de begge er klippeplaneter i vores solsystem... eller er det nu også det? Med mig i dag har jeg, endnu en gang, astrofysiker og vært på podcasten "Rumsnak" - Tina...

Afsnit 16. Udover Jorden, er det nok den planet vi har omtalt mest i Hva så?! forklarer alt. I dag skal vi snakke om solsystemets største af slagsen og selvom hun er fuld af gas, har vi altid kunne regne med hende. I dag skal vi nemlig snakke om, Jupiter. Med mig har jeg endnu en gang astrofysiker og vært på podcasten “Rumsnak”, Tina Ibsen, som er klar på at svare på alle mine spørgsmål Hosted by...

Afsnit 15. Vores solsystem består af andet end vores enorme sol og en håndfuld planeter. Der hænger også et ring af kæmpe store stykker sten og is. Og der er ikke kun et af disse såkaldte “bælter”. Og ud over det, fiser der også asteroider rundt på deres helt egen fun-ride. Med mig til at svare på alle mine spørgsmål, har jeg endnu en gang astrofysiker Tina Ibsen. Lille sidenote, håndværkere gik i...