Bloom

I hele videnskabens historie har bevidstheden været et mysterium, som har fået talrige videnskabsfolk og filosoffer til at give fortabt. Den britiske professor i neurovidenskab Anil Seth har som få andre beskæftiget sig med bevidsthedens mysterium, og han har i mange år været optaget af at forstå og samtænke vores perception og dens biologiske grundlag – særligt gennem sin egne neurovidenskabelige...

Den australske blækspruttefilosof Peter Godfrey-Smith er ikke i tvivl. Intelligent liv er opstået to gange på Jorden: hos os mennesker og hos blæksprutterne. Hvis vi vil finde andre intelligente livsformer, behøver vi ikke lede i fjerne galakser med dyre rumteleskoper. De findes her på vores blå planet – og kan observeres med snorkel og dykkermaske. Siden 2009 har Godfrey-Smith sammen med marinbio...

Den 17. august 2017 blev en voldsom kollision mellem to neutronstjerner observeret. Albert Sneppen har i en alder af blot 24 år sat sit betydelige aftryk i astrofysikkens verden med sin forskning i blandt andet sorte huller, galaksers udvikling og senest kolliderende neutronstjerner. Han står bag et nyt studie af den kosmiske kollision med det mundrette navn GW170817. Studiet er for nyligt blevet...

Kan geologien vise vejen til en fremtid, hvor Jorden fortsat er beboelig? Ifølge Minik Rosing giver geologisk forskning os muligheden for selv at vælge vores og Jordens fremtid. Rosing genskrev planetens historie, da han i 1999 fandt et grønlandsk klippestykke og påviste, at der var liv på jorden for 3,7 milliarder år siden – 300 millioner år tidligere, end man hidtil havde troet. Men geologien fo...

Det er ikke kun i bakteriernes verden, at der findes ekstrem-elskende organismer. Nogle fisk og insekter har vist sig at være tilpasningsdygtige i ekstreme miljøer – men ingen andre dyr kan hamle op med de fascinerende, mikroskopiske bjørnedyr, når det kommer til at udholde ekstremstress. Bjørnedyr lever i massevis i vores tagrender, haver og skovbunde. Men faktisk kan de overleve massiv stråling,...

Nogle livsformer er mere hårdføre end andre. Der findes bakterier, som kan overleve og endda trives i ilttomme områder på havbunden, dybt inde i permafrosten eller i udkanten af vores atmosfære. Steder som mildest talt har umenneskelige forhold. Studiet af ekstremofile bakterier kan måske lære os, at mennesket ikke er alt livs målestok – og hjælpe os med at forstå, hvordan livet altid kan finde en...

Hvad vil det sige at være et dyr? For eksempel en grævling eller en odder? Et krondyr, en ræv eller måske en mursejler? Det har forfatter og forsker Charles Foster givet et af litteraturens mest nuancerede svar på. I sin excentriske bestseller 'Being a Beast' forsøger Foster at krydse de porøse artsgrænser og leve som et vildt dyr i den britiske natur. Han bor i en grævlingehule i ugevis og spiser...

Hvordan skaber vi balance i et fødevaresystem, som er blevet skævvredet af århundreders kolonialisme og årtiers monokulturel dyrkning? Måske er svaret at gå baglæns ind i fremtiden. Længe før den masseproducerende og ensrettende industrialisering af fødevaresystemet har verdens oprindelige befolkninger dyrket, tilberedt og spist alverdens afgrøder, og i dag synes bevaring af gamle teknikker og sor...

Vi mangler halvdelen af universet. Ingen ved, hvor det blev af efter Big Bang. Så meget indrømmer selv den amerikanske fysiker Jeffrey Hangst, der er en af verdens førende eksperter i antistof. Der skulle nemlig i teorien være opstået lige meget stof og antistof ved universets undfangelse. Så hvor blev antistoffet af? Og hvad er det overhovedet? I mere end 25 år har Jeffrey Hangst sat nye standard...

Paneler med lysbrydende film rammes af kunstigt lys og skaber en mosaik af vandrette og lodrette prismer, der forandres og påvirkes alt afhængig af, hvor lyset rammer, og hvem der kigger. Lysets spil er et fænomen, der er æstetisk og fysisk inciterende, og i århundreder har kunstnere og fysikere reflekteret over lysets natur og eksperimenteret med dets egenskaber. I Søndermarkens underjordiske uds...

Fra forestillinger om flyvende trafik og kolonisering af rummet til dommedagsbilleder af syndfloder og ørkenlandskaber – eksemplerne på fremtidsforestillinger er mange. Men ofte ender fremtiden med slet ikke med at se ud, som vi forestiller os. Videnskaberne opbygger deres viden på analyser af fortiden – fossilt DNA fra uddøde fortidsvæsener, sten fra svundne geologiske epoker og iskerneboringer f...

Det er en videnskab at få øje på naturens orden i planternes blade, snefnuggenes forskellighed og vanddråbernes plasken. For snefnuggenes krystalstrukturer er aldrig bare ens, træernes blade er ikke de samme, og væsker plasker i et mønster, der er svært at se med det blotte øje. Alle er de unikke naturfænomener, som det gennem historien har krævet både nye observationsstrategier og eksperimenter a...

Midt mellem deep tech-virksomhederne i DTU Science Park har fermenteringskokken David Zilber sit laboratoriekøkken. Hylderne er fyldt med fermenteringskrukker og scoby'er, og de fire store, summende industrikøleskabe rummer et skatkammer af glas med syltet rabarber, asparges og alverdens andre grøntsager. Fremme på det centrale køkkenbord står redskaberne og råvarerne til Zilbers næste eksperiment...

Alle dyr skifter hud – nogle mere åbenlyst end andre. Mens slanger og firben kan smide hele det yderste lag hud på én gang og gør det op til 12 gange om året, sker forandringen noget mere diskret hos pattedyr. Hos os mennesker regenereres hudcellerne mere eller mindre konstant, og den normale tid for en komplet udskiftning af vores hud er 40 til 50 dage. Men hvorfor gør mennesket ikke bare som rep...

Efter en søvnløs nat i sin hedebølgeramte, parisiske lejlighed sætter Nikolaj Schultz ud på en bådrejse til de sydfranske Hyères-øer, hvor han går i land og rammes af landsyge – den svimmelhed, der som det modsatte af søsyge først rammer den sørejsende, når han planter fødderne på jorden. I den miljøfilosofiske rejsebog 'Landsyge' har den danske sociolog Nikolaj Schultz kastet sig ud i en sanselig...

Holdt fortidsmennesket også sommerferie? Og kan årstidernes dybe fortid bedst aflæses i en ruinby eller i ældgamle pollental? Fra jordens arkiv kan vi genskabe fortidens årstider – sommerdiæt, vinterhi og årets rituelle rytme. Biologen og kulturgeografen mødes i en samtale om aflæsning af sæsonernes aftryk på kulturudviklingen. Årstiderne har altid været der – både da vi skabte de første store bys...

I lang tid har vi været vant til at kigge ud i universet efter andet intelligent liv og forestille os, hvilke aliens der mon kunne være derude. Men i dag står det klart, at Jorden har fostret en mangfoldighed af mærkværdige livsformer og måder at sanse og være i verden – fra ekkolokaliserende flagermus til sommerfugle, der smager med fødderne. Der er masser af aliens her på planeten – og vi er sel...

Den kosmiske stråling fra universet har til alle tider været et vilkår for livet på Jorden. Vi er måske ikke vant til at tænke på det, men Jordens magnetfelt og atmosfære er med til at beskytte os mod de energirige partikler, der konstant bombarderer kloden. Hvis vi i fremtiden rejser mellem stjernerne eller endda bosætter os på fjerne planeter med en svagere atmosfære, vil vi være udsat for langt...

For mange af os er naturen et fredfyldt sted, vi kan søge tilflugt i, når vi har brug for at finde ro og overskud i vores daglige liv. For Rane Willerslev er naturen sådan et tilflugtssted. Men han ved også, at den er meget mere end hyggelige gåture i skoven. Den er også et dæmonisk sted, der er mindst lige så komplekst og sammensat som mennesket selv. Et sted, der både giver og tager. Og et sted,...

På solbeskinnede, sydvendte bakker rundt omkring i Danmark er vinstokke de seneste år begyndt at skyde op. Men hvordan kan det egentlig lade sig gøre at dyrke vin på vores breddegrader? Hvilke druer egner sig til det kølige klima? Og hvordan ændrer klimaforandringer på, hvilken vin der kan hældes på lokale flasker? Man skulle måske ikke tro, det kunne lade sig gøre at trylle god vin frem med Danma...

"Vi skal gøre det for deres skyld. Vi skal give noget fra os – det er ligesom at give en gave." Fra scenen til Summer Bloom i Sandskredet kan man se stilkeg, sæterpil, birk og stor gedehams, "skovens chef-insekt", men hvis man hæver blikket og ser på hele kloden, tæller vi op mod 12 millioner kendte og ukendte arter, lyder det aktuel estimat. Med afsæt i Odsherreds kystnære natur bevæger biologen...

Græs, skyer, blæst, jord, vind – det er nogle af elementerne i Morten Chemnitz' poetiske univers, som er en fortløbende undersøgelse af, hvad det vil sige at observere, sanse og være til stede i verden. Chemnitz' poesi er kendetegnet ved en sproglig klarhed og enkelhed, der åbner for fortolkninger og bringer læseren tættere på den konkrete sansning. Hans billeder er båret af en sproglig omhu, der...

Levede fortidsmennesket i kernefamilier? Eller har vi det med at lægge vores egne normer og familieformer ned over forhistorien, når vi forestiller os, hvordan neandertalere og de tidlige homo sapiens levede? Kunstneren Rasmus Myrup udfordrer i sin kunst vores forestillinger om fortidsmennesket og menneskets natur. For hvor usandsynligt er det, at neandertalerne eller homo erectus også udviste hom...

Hvor bevæger astrofysikken sig hen i disse år? Med opdagelsen af pulsarerne, de pulserende neutronstjerner, der er nogle af de mest ekstreme objekter i universet, ændrede Jocelyn Bell Burnell astrofysikken for altid. Pludselig blev astrofysikken, der førhen havde været en relativt upåagtet disciplin inden for fysikken, en af de vigtigste indgange til studiet af de naturlove, der styrer universet....

Der er mange myter forbundet med spørgsmålet om, hvilken rolle kønshormonerne spiller i vores daglige liv. I denne podcast stiller vi skarpt på, hvad forskningen kan fortælle os om emnet – og ikke mindst hvad dens erkendelser betyder for vores forståelse af, hvad det vil sige at være mand og kvinde. Lige fra testosteronen gør sin entré hos syv uger gamle fostre til alderdommens hormonbalance. Alle...