Hva så?! forklarer alt

Afsnit 58 Det periodiske system! Vi er denne gang i gruppe 11. Fra smykker til mønter har guld, sølv og kobber en speciel plads i vores liv, men deres egenskaber strækker sig langt ud over deres visuelle appel. For ud over at spille en historisk rolle som valuta, er disse metaller i stand til at fremme kemiske reaktioner og processer, der har været en nøglerolle for at vores verden ser ud som den...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet . Da de første kurser i datalogi blev udbudt på Aarhus Universitet, var det på Matematisk institut. Her hørte faget til frem til 1998, hvor Institut for Datalogi blev oprettet. Datalogi og matematik er nemlig tæt forbundet. Mange af de grundlæggende koncepter inden for datalogi, såsom tidskompleksitet og algo...

Afsnit 57 Vi er tilbage i det periodiske system; denne gang ved gruppe 10. Fra indistruelle helte til smukke smykker. Fra laboratorier til juvelerer. Dagens grundstoffer er lige så smukke som de er anvendelige - For her finder vi bl.a. palladium og platin. Udover at pryde et håndled og tømme en pengepung, anvendes disse også i bl.a. katalysatorer. Dagens afsnit dykker derfor ned i hvordan disse æd...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet . Da stort set alle bruger digitale enheder og tjenester bliver det vigtigere og vigtigere at beskytte vores personlige data og f.eks. kreditkortoplysninger mod hackerangreb, phishing og andre cybertrusler. Cybersikkerhed er noget de er rigtig gode til på Aarhus Universitet. Faktisk er forskerne fra Institut...

Afsnit 56 Hvis jeg siger navnene Manfred, Oscar og Sid - Hvad tænker du så på? Hvis du sagde Ice Age , ville du være fuldstændig korrekt. Dagens afsnit dykker nemlig ned i den geologiske tidsperiode Kvartær! Hvor vi bl.a. møder mammutten og sabelkatten. Vores guide igennem istiden er selvfølgelig endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum. Og da vi er lige i hæle...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet . I dagens afsnit vil vi udforske historien bag kunstig intelligens og dens mulige fremtidige udvikling. Kunstig intelligens er et spændende og stadig voksende felt, der bruger algoritmer og machine learning til at give computere og robotter evnen til at lære og tænke som mennesker. Men kan de det? Det spørgs...

Afsnit 55 Vi er tilbage i det periodiske system; denne gang ved gruppe 9. Her har vi bl.a. ét af de grundstoffer der gør, at din telefon har strøm når du hører dette afsnit. Der er også det grundstof der gør at din bil kan starte mere end én gang. Og så selvfølgelig ét af de få elementer der er opkaldt efter en kvindelig forsker. Men udover de praktiske anvendelser af grundstofferne kobolt, rodium...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet . Ved du hvad en algoritme er? Jeg tror ikke mange tænker over hvor vigtige algoritmer egentlig er for vores daglige liv. Du søger sikkert ofte på nettet efter noget information og her er det algoritmen der sørger for, at du får relevante søgeresultater hurtigt frem. Helt basalt kan man sige at en algoritme e...

Afsnit 54 Vi har de seneste mange afsnit varmet op til mennesker. Vi har besøgt vores tip-, tip-, tip-, tip-, tip-...-oldeforældre, der senere hen skulle blive til dig og mig - Og vi er der næsten! For inden vi for alvor når derhen, skal vi besøge tidsperioden Neogen. Fuglene er det sidste levn vi har fra dinosaurerne, Indien er langsomt kommet på plads, Megalodon hersker i havene og naturen ligne...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet . Datalogi og IT er relativt nye fagområder, men har allerede ændret vores verden enormt. Tænk bare på hvor meget vi bruger IT-enheder i dag, selvom de for få år siden ikke eksisterede. Vi bærer nu flere gange mere computerkraft i vores lommer end det, der blev brugt til at sende det første rumfartøj til måne...

Afsnit 53 Hvilken teknologisk landvending var jern i virkeligheden? Hvorfor er spidsen på fyldepenne SÅ specielle? Hvordan ville man, teoretisk, holde et ustabilt grundstof stabilt? Og hvad er parallellen imellem babelstårnet og moderne videnskab? Dagens afsnit har mange jern i ilden, men kort sagt udspringer dagens afsnit fra gruppe 8 i det periodiske system, hvor vi møder jern, ruthenium, osmium...

Afsnit 52 I sidste afsnit, om universets kronologiske fortælling, snakkede vi om perioden kridttiden og meteoren der afsluttede den. Men i samme sekund som meteoren udslettede dinosauren, såede den frøene for "Jurassic Park" -franchisen og gjorde plads til de væsener, der senere hen blev til dig og mig. Vi kigger nemlig på vores alle sammens forfædre, når vi i dette afsnit tager hul på p...

Afsnit 51 Hvad er tungt, bruges i legeringer for at syrke metal og bliver spørjtet ind i folk der skal scannes i en PET-scanner? Hvis du svarede "grundstofferne i gruppe 7 i det periodiske system" , så gættede du fuldstændig rigtigt! For mangan, technetium, rhenium og bohrium bruges hver især til nogle helt bestemte ting - Lige pånær bohrium, hvilket giver mening efter dagens afsnit hvor...

Afsnit 50 Kridttiden. Endnu en af grundene til at jeg i sin tid rakte hånden ud til Thomas Bang, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, for at skubbe til vores fortælling om universets historie. For vi har lige været forbi perioden “Jura” , og af navn skulle man tænke at alle dinosaurerne fra “Jurassic Park” ville findes der - Men de findes faktisk lige her, i kridttiden… Her er varmt og...

Afsnit 49 Vi er tilbage i det periodiske system - Nu ved hovedgruppe 6! Øverst i denne søjle ser vi grundstoffet "Krom" , hvilket en stor del af dagens afsnit faktisk handler om; For hvad er en forkromning? Hvorfor går vi rundt og siger at noget er "forkromet" ? Og hvorfor er det nærmest overalt? Derudover går vi lige så meget i dybden med både Molybdem, Tungsten og Seaborgium....

Afsnit 48 Nu er vi her - Jura! Du kender det fra "Jurassic Park" , tidsperioden hvor dinosauren herskede. Både langhalse som brontosaurus, panserøgler som stegosaurus, rovdinosaurer som allosaurus og mange, mange flere kunne i små 55 millioner år befolke vores planet. I dagens afsnit besøger vi disse "frygtindgydende kæmpeøgler" og undersøger hvordan, hvorfor og hvor de levede....

Afsnit 47 I dagens afsnit fortsætter vi i det periodiske system - Vi er nu kommet til gruppe 5, også kaldet Vanadiumgruppe. Og medmindre navnene vanadium, niobium, tantal og dubnium ringer en klokke, så er det ingen hemmelighed at gruppe 5 oftest er lidt overset... Men hvorfor? For i denne gruppe har vi, af navnet Vanadiumgruppe, grundstoffet vanadium. Vanadium er, udover at være opkaldt efter Fre...

Afsnit 46 I dagens afsnit kommer vi et smut forbi perm og "The Great Dying" . Men vigtigst af alt ender vi i trias; krybdyrenes højdepunkt og deri dinosaurens begyndelse. "Dinosaur" kommer fra det græske 'Deinos' (frygtelig, vældig) og 'Sauros' (øgle) - Og selvom dinosauren ikke er særlig nært beslægtet med øgler, så er de vældige og frygtindgydende. Hvilket du uden tvivl vil b...

Afsnit 45 Vi er tilbage i det periodiske system, nu ved søjle fire. Gruppe 4, titangruppe, titanium family - Kært barn har mange navne; for i denne søjle finder vi bl.a. grundstoffet titanium - Det blanke, sølvfarvede og luksuriøse vidundermetal vi både finder i jordens skorpe, mel, maling, brillestel og hofteproteser. - ...Og så er det også skyld i at alt tandpasta har været anset som kræftfremka...

Afsnit 44 Giver en øget iltmængde større insekter? Hvordan var den første skov? Er skildpadder overhovedet en padde? Dagens afsnit giver anledning til en masse spørgsmål - Og med rette! For i dagens afsnit er vi nemlig i tidsperioden "Karbon"; Insekternes hayday. Her følger vi vores fælles forfader igennem et klima der langsomt begynder at pege i de landlevenes favør. Men heldigvis har v...

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med teleselskabet 3. I dagens afsnit vil vi kortlægge netværket, set i dansk kontekst; hele vejen fra det tidlige NMT (1G) i 80'erne til 5G netværket anno 2023. Men udover at tælle til 5, gennemgår vi også netværkets indflydelse på den tid vi levede i og den tid vi levede i's indflydelse på netværket. Hvordan påvirkede smartphonen vores netværksvaner? Hvad...

Afsnit 43 Vi er tilbage i det periodiske system, nu ved søjle tre. Og lige så meget som dagens afsnit handler om grundelementerne i søjlen - scandium, lyttrium, lanthan og actin - lige så meget er dagens afsnit en ode til elektronstruktur. For elektroners placering og bevægelse rundt om atomkernen er faktisk ikke helt uden betydning - Tværtimod! Derudover finder vi også endelig ud af hvem der egen...

Afsnit 42 Vi er tilbage i universets kronologiske historie. Sidst gennemgik vi perioderne Silur og Devon, hvor livet langsomt tog armbøjninger fra vandet op i den iltholdige luft. For det med at gå på land er ikke et enten/eller spørgsmål, det er et spektrum. Men i dagens afsnit kommer vi helt op på land - Eller i hvert fald noget der minder om... Derfor har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæ...

Afsnit 41 Jordalkalimetallerne hører hjemme i den anden hovedgruppe i det periodiske system. Her finder vi berylium, magnesium, calcium, strontium, barium og radium. Ligesom sidst, trækker vi grundstofferne ned fra plakaten og eksaminerer dem nøje og enkeltvis; Hvad bruger vi dem til? Hvad sker der hvis man sætter ild til dem? Er de egentlig farlige? Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Køben...

Afsnit 40 Vi er tilbage i universets kronologiske historie. Vi har snakket om perioden Ordovicium; En af de dårligst brandede tidsperioder. Dette er der dog råd for, når vi i dag skal snakke om perioderne Silur og Devon og hvorfor livet (måske?) begyndte at gå på land... Heldigvis har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at dykke med ned og fortæll...